Tyskland 2025

Den 12.5.2025 kl 8 startede vores årlige tur i Seniorklubben.

Turen gik til Malente i Nordtyskland, hvor vi boede på Hotel Dicksee og skulle spille golf i 2 dage på banen Gut Waldshagen.

Turen derned gik fint igennem nogle flotte landskaber. Et lille stop ved Fleggård måtte vi jo have for at proviantere.

Under kørslen til Hotellet fik vi fortalt om områdets historie af Kaj og da vi ankom til hotellet, kunne vi efter lidt ventetid få udleveret vores nøgler og pakke lidt ud inden aftensmaden, der hver dag foregik i havestuen med en flot udsigt til søen.

 

1. dagen skulle vi spille 1. runde golf. Vejret var rigtig godt – ikke meget vind og fuld sol. En fin, men også til tider en lidt udfordrende bane. Meget sand og vand for nogle.

 

2. dagen var kulturdag i Lybeck. Under køreturen fik vi igen lidt oplysende historiefortælling af Kaj om hansestaden Lybeck. Vi blev sluppet løs på egen hånd i nogle timer. Der var meget at se på, men nogle valgte også at holde en lille pause – siddende.

 

3. dagen skulle vi igen spille golf på samme bane, men nu havde vi jo prøvet den, og nogle kunne måske huske nogle af hullerne fra første gang, og måske spille hullet lidt bedre???. Igen fantastisk golfvejr.

Vi holdt gallaaften som vi plejer med god mad, præmieoverrækkelse og kammeratligt samvær.


Vinderne blev:

Sus Jensen med 65 point, Inger Eriksen med 62 point, Ingrid Rasmussen med 57 point

Jørgen Kelø med 70 point, Mogens  Nielsen med 67 point, Finn Helge Christensen med 61 point.

 

Inger havde sanghæfter med og havde indspillet melodierne på sin telefon, så vi fik rørt sangermusklen hver dag. En god tradition.

 

Alt i alt en rigtig god tur med kun et uheld, som blev klaret.

 

Vi ser frem til næste års tur.

 

Margrethe Brusen/sekr.

Tyskland1
Tyskland 2